Nye udstillinger og aktiviteter

Udstillinger

Bispegården, Kalundborg, 8. september til 21. oktober 2018
Baunhøj Mølle, Grenå, 26. oktober til 25. november 2018
Østfyns Kunstforening, Nyborg, 27. oktober til 11. november 2018

Kurser

Med skitsebog til Marokko, tegning og akvarel, 17. februar til 1. marts 2018
Vestjyllands Højskole, Midsommerakvarel og tegning, 23. til 29. juni 2018
Vestjyllands Højskole, Sensommerakvarel og tegning, 25. til 31. august 2018
Hold øje med siden her for kurser i 2019

Se kunstkurser.dk for mere information.

 

Telmanyi Legatet 2015

Birgitte Thorlacius blev 3. marts 2015 tildelt Anne Marie Telmanyi, født Carl-Nielsen, Legatet 2015 med følgende motivering af Toni Larsen:

Naturlige forekomster – immaterialitet – ridset ned i lakken med nålen
Birgitte Thorlacius er uddannet på det Fynske Kunstakademis grafiske linje. Hun arbejder hovedsaligt med koldnål, ætsninger og tuschlaveringer.
Birgitte Thorlacius genskaber i sine grafiske værker ofte naturens forekomster af foranderligt liv. I varierende formater uafhængigt af virkelige størrelser. Således kan svampearter transformere sig til flyvende tallerkener på store formater, mens fugleflokke kan folde sig ud på en sommerfugls vinge. Dog er transformationen altid tro mod den portrætterede væksts iboende karakter. På mesterlig vis forstår Birgitte Thorlacius med sin fine og spinkle streg at udtrykke og fastholde flygtig og lysgennemstrømmet luftig natur.
Denne kunstner behersker tilsyneladende ubesværet håndens direkte berøring med nålen mod overfladen så selv nuets tøven får kraft og natsværmerens vinge rynker. Og det er ikke kedeligt, det er forunderligt at studere dette jeg-løse univers.
For sin evne til med en fin poetisk kraft vedholdende at formidle det flygtiges væren og give stemme til det som næsten ikke er, tildeles Birgitte Thorlacius Telmanyi Legatet – Til Lykke!

Skærmbillede 2015-04-06 kl. 19.36.00